Bladet nr. 4 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 12
Portræt
Kvinden, kunsten,
psyken
og storbyen
Bliv klogere på New York-forfatteren Siri Hustvedt
Siri Hustvedt skriver om sindets mysterier og stikker gerne hånden i den
kønspolitiske hvepserede. Formidler Gro Schultz Vase introducerer
til forfatterskabet ud fra fire gennemgående temaer.
Af Gro Johanne Schultz Vase, formidler | Foto: Marion Ettlinger, Spencer Ostrander
S
om kone til forfatteren Paul Auster, der døde
i 2024, er Siri Hustvedt ofte blevet skudt i skoene, at hun bare kopierede sin mand, eller
at han nok havde hjulpet hende med hendes bøger. Måske er det én af grundene til,
at kvinderollen – og synet på kvinderollen – er et tema,
der går på tværs af hele forfatterskabet.
I essaysamlingen Mødre, fædre og andre fra 2022
skriver hun: ”Misogynien (had til kvinder, red.) er på
fremmarch over hele verden” – blandt andet med henvisning til højesterets indskrænkning af kvinders ret til
fri abort i USA, som hun sammenligner med fascismens
fremmarch i 1930ernes Europa.
Samtidigt kredser flere af hendes romaner om kvindens rolle i samfundet. I Sommeren uden mænd fra
2003 kommer det til udtryk gennem et fysisk fravær af
mænd, da hovedpersonen efter et nervesammenbrud
(formentlig foranlediget af at hendes mand har ønsket
en pause) er rejst fra New York til Minnesota, hvor hun
tilbringer sommeren sammen med sin mor og morens veninder, mens hun underviser på et skrivehold
for teenagepiger. Samtidigt giver romanen anledning
til at reflektere over kvinders forhold til mænd, men ikke
mindst hinanden i og på tværs af generationer.
I romanen Minder om fremtiden fra 2019 er det til gengæld temaer som voldtægt, grænser og hustruvold,
der sættes under lup, da en ung forfatterspire flytter
alene til New York og gennem de papirstynde vægge
lægger øre til nabokvinden Lucys bizarre monologer.
Siri Hustvedt og kunsten
Romanen Den flammende verden (2014) om den afdøde kunstner Harriet Burden er blandt andet blevet
beskrevet som ”en moderne detektivroman i kunstverdenen”.
I det hele taget vidner forfatterskabet om, at kunstverdenen – ligesom den kønspolitiske arena – er en
verden, hun begår sig godt i, og ofte går kunst og køn
hånd i hånd i Hustvedts tekster.
I hvert fald citeres Harriet Burden i Den flammende
verden for ordene:
”Alle intellektuelle produkter, alle kunstværker, selv
vittigheder, satirer og parodier, får en bedre modtagelse hos publikum, hvis publikum – et eller andet sted
bag værket eller nummeret – kan finde en pik og et par
nosser.”
Derudover udforsker essaysamlingen En kvinde ser
på mænd, der ser på kvinder fra 2016 på ikke mindre
