Bladet nr. 4 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 19
lige samfundsgrupper, hvor gode såvel som dårlige sider belyses. Det kender vi især fra Stolthed og fordom,
som på fin vis skildrer menneskers fordomme om hinanden og viser de fejlbarlige sider af at være menneske.
Den gotiske roman parodierer Jane Austen i Northanger Abbey, hvor hun også viser sin egen interesse for
gotisk litteratur ved at henvise til adskillelige værker inden for genren.
Den sentimentale roman angribes satirisk i Fornuft
og følelse, som ikke skorter på de helt store følelser og
udsving i samme. Særligt kan nævnes en af hovedpersonerne, Marianne Dashwood, som føler de fleste følelser i tifold.
Der er også flere gennemgående temaer i Austens
romaner. Kærlighed går igen i alle romanerne, både
når den går godt og skidt. I Overtalelse er hovedpersonen Anne forelsket i en fattig søofficer, som familien
ikke vil acceptere som en værdig ægtefælle. Det fører
til flere års adskillelse, før de forenes igen. Bogen skiller
sig ud ved at præsentere en moden hovedperson, og
ved at alvorligheden får plads fremfor satiren. Den diametrale modsætning finder vi i hovedpersonen Emma
fra værket af samme navn. Hun er en vaskeægte Kirsten Giftekniv, som er svær sådan rigtigt at elske for
læseren. Emma er en rigtig overklassepige, og bogen
skildrer de klasseskel mellem rig og fattig, mand og
kvinde, som Austen gerne belyser på satirisk vis.
Der findes få portrætter af Jane Austen, fra hendes samtid.
Hendes søster Cassandra har lavet en skitse af hende, og
billedet her ovenfor er en forskønnelse af skitsen (1870). Foto:
commons.wikimedia.org/wiki/File:Jane_Austen_by_Cassandra_
Austen_1870_reduit.jpg
TIDSLINJE | Jane Austen
Fra Elizabeth Bennet til Bridget Jones
Selvom man som læser ikke har dyrket eller opsøgt
Austens forfatterskab, er man nok mere eller mindre
frivilligt stødt på hende alligevel, for der er ingen tvivl
om, at især Stolthed og fordom har inspireret mange
forfattere til andre værker i tidens løb.
Tag bare vores yndlings thirty something med et kaotisk liv, Bridget Jones. Forfatteren bag, Helen Fielding,
har åbenlyst ladet sig inspirere, da en af de mandlige bejlere i Bridget Jones’ Dagbog (1996) hedder Mr.
Darcy, fuldstændig som i Stolthed og fordom. Mr. Darcy
portrætteres da også af Colin Firth i både miniserien
Stolthed og fordom (BBC, 1996) samt i filmatiseringerne
af Bridget Jones.
Familien Bennet fra Stolthed og fordom består foruden forældrene af fem søstre, og den midterste søster, Mary, er en ofte overset karakter. Det råder Janice
Hadlow bod på i romanen Den anden Bennet søster
(2021), for der er Mary hovedpersonen.
Stolthed og fordom har også inspireret forfattere indenfor andre genrer, og således kunne man for eksempel i 2011 læse krimien Døden kommer til Pemberley af
P.D. James, hvor der har sneget sig et mordmysterie ind
på Mr. og Mrs. Darcys ejendom.
Desuden sætter Jane Austens eget korte, men fascinerende liv rammen i filmen Becoming Jane fra
2007, der er et bud på en biografisk fremstilling af Jane
Austens liv og levned.
1775: Jane Austen kommer til verden i
Steventon, Hampshire
1788-1793: Austen skriver sine ungdomsværker, Juvenilia (disse udgives ikke i samtiden)
1801: Familien Austen flytter til Bath
1809: Austen flytter tilbage til Hampshire med
sin mor og søsteren Cassandra
1811: Fornuft og Følelse udgives
1813: Stolthed og Fordom udgives
1814: Mansfield Park udgives
1815: Emma udgives
1817: Jane Austen dør, 41 år gammel
1817-1818: Northanger Abbey og Persuasion
udgives
19