Bladet nr. 4 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 21
Restevafler!
á la Anna
De mætter mere end almindelige
dessertvafler og kan bruges som
en lækker morgenmad eller et godt
mellemmåltid. De smager godt med
flødeskum og friske bær eller frugt,
og så er der ingen, der opdager, at
man har sneget lidt sunde ingredienser ind også...
Lån dine
kogebøger på
biblioteket
Af Anna Mathilde Nielsen, formidler | Foto: Pexels
Her får du den vaffelopskrift, jeg altid bruger. Dog laver jeg den stort set aldrig efter grundopskriften, for
den kan varieres på mange forskellige måder og er
genial til at slippe af med forskellige smårester.
Grundopskrift
200 g hvedemel (ca. 3 dl)
40 g sukker (ca. 3 spsk)
1 lille stk bagepulver
1 tsk vanillesukker
75 g smeltet smør
4 dl mælk
1 æg
Variationer:
Vaflerne kan tilsættes diverse rester, for
eksempel en sjat revet gulerod, en håndfuld
kogte ris, en slat æblegrød, en moset kogt
kartoffel, en håndfuld rå revet kartoffel, kogt
quinoa, en moset overmoden banan eller
op til 100 gram grød som havregrød eller
risengrød. Prøv dig frem – der er mange
andre rester, der også dur.
Sammen med resterne tilsættes også
1-2 spiseskefulde mel (brug evt. spelt, grahamsmel eller noget andet lidt grovere) og
et ekstra æg for at holde sammen på dejen,
der ellers kan blive meget porøs.
1) Smelt smør, bland sammen med mælken.
2) Tilsæt resten af ingredienserne, og pisk det sammen til en jævn dej, brug gerne elmikser.
3) Opvarm vaffeljernet.
4) Smelt en lille klat smør i vaffeljernet, før hver nu
portion dej. I mit vaffeljern passer det med 1 hel dl.
dej pr vaffel.
..
5) Luk forsigtigt op en gang imellem for at se, hvornår vaflerne er færdige.
21
.