Bladet nr. 4 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 29
Børn og unge
søger indflydelse i Horsens
I november 2025 er der kommunalvalg i hele landet, og
borgere i Horsens Kommune skal til stemmeurnerne for at
få indflydelse på, hvem der skal sidde i byrådet de kommende fire år. Der er plads til 27 medlemmer i Horsens
Byråd. Det er dog ikke kun medlemmerne af byrådet, der
arbejder for at få indflydelse i Horsens Kommune. Det gør
en række børn og unge også i hhv. Ungerådet og Børnebyrådet.
Børnebyrådet
Horsens Børnebyråd består af medlemmer fra Horsens Kommunes kommunale og private grundskoler.
Børnebyrådet består af to repræsentanter fra hver
skole (primært fra 7.-10. klasse), som vælges for et
år ad gangen. Børnebyrådet beskæftiger sig med
alle spørgsmål, som vedrører børn og unge. Målet er
blandt andet at give børn og unge indflydelse på beslutninger, der vedrører dem, og gøre dem klogere på
demokrati og børn og unges rettigheder. Horsens Børnebyråd hører under Horsens Ungdomsskole. Én af de
ting, de arbejder med lige nu er at få en skøjtebane
tilbage til byen – med bæredygtig is
Ungerådet
Ungerådet er for unge i alderen 15-29 år, der bor eller
uddanner sig i Horsens. Målet er at sikre, at unge har
indflydelse på de beslutninger, som vedrører dem. Kort
sagt, så skal medlemmer af Ungerådet være med til
at gøre Horsens til en bedre kommune at være ung i.
Ungerådet samarbejder med byrådspolitikerne, særligt på skole-, unge- og uddannelsesområdet. Ungerådet har 37 faste pladser, og medlemmerne vælges
for et år ad gangen. Har du ideer til emner, Ungerådet
skal tage op, eller har du selv lyst til at være med, kan
du kontakte sekretariatet på ungeraad@horsens.dk
BØGER | Om magt og demokrati
29
GUIDE | Fællesskaber
Herunder finder du et udvalg af bibliotekets
fællesskabende aktiviteter:
Bogklubber og læsekredse
Biblioteket har adskillige bogklubber og
læsekredse for både børn og voksne.
Film og snak over en kop kaffe
Til film og snak over en kop kaffe mødes vi
og ser en film og taler om den og de tanker,
den vækker i os.
Formiddagssang
Trænger stemmen til at blive smurt, har vi
morgensang i Urskoven på Horsens Bibliotek, hvor højskolesangbogens gode sange
lægger bunden for en dejlig dag.
Strik og lyt
Vi læser højt af en god bog, mens du strikker eller hygger dig med andet håndarbejde.
Formiddagsforedrag
En gang om måneden inviterer vi til formiddagsforedrag, kaffe og kage. Emnerne
spænder over alt fra brune værtshuse til
hedengangne tobaksfabrikker og den grå
Ferguson.
Læs mere om aktiviteterne på horsensbibliotek.dk/arrangementer eller i vores fysiske hand-outs.
Få indflydelse og lån dit bibliotek
Bor du tæt på Søvind, Hovedgård, Gedved
eller Østbirk? Så kan du være med til at forme dit lokale bibliotek. Med initiativet ”Lån
dit bibliotek” vil vi sammen med dig skabe et bibliotek med fællesskab, deltagelse
og mangfoldighed. Vi kalder det at være
igangsætter. Som igangsætter kan du
booke dit bibliotek til forskellige aktiviteter
og på den måde være med til at skabe et
levende bibliotek. Se mere om, hvordan du
kan få indflydelse på dit bibliotek og dermed dit lokalområde på horsensbibliotek.
dk/levendebiblioteker