Bladet nr. 4 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 30
1. Kunstner: Cinta Vidal
Hvor: Houmannsgade 33
På Houmannsgade 33 kan du se et imponerende gavlmaleri, som
med sit tredimensionelle udtryk pirrer hjernen. Værket hedder
”Neighborhood” og er skabt af den spanske kunstner Cinta Vidal
i 2022. Cinta Vidal har genkendeligheden som omdrejningspunkt,
og derfor har hun fundet inspiration til værket i lokalområdets
arkitektur.
2. Kunstner: Johannes C. Bjerg
Hvor: Sundvej, Caroline Amalielund
I Lunden kan du se bronzestatuen ”Artemis rider Foraaret ind”
lavet af Johannes C. Bjerg. Artemis var gudinde for jagt, og skulpturen forestiller hende med en bue i hånden ridende på en hjort.
Horsensianerne har kunne nyde synet af skulpturen siden 1942,
hvor den blev skænket af byens handel og industri i anledningen
af købstadens 500-års jubilæum.
3. Kunstner: Christian Lemmerz
Hvor: Horsens Kunstmuseum
Foran Horsens Kunstmuseum står en kutteklædt skikkelse uden
ansigt. Det er bronzeskulpturen Gestalt (Todesfigur) af Christian
Lemmerz. Værket fra 1987-88 er dragende og intenst, og som
beskuer suges man nærmest ind i det mørke hul og fraværet af
et ansigt. Christian Lemmerz er kendt for at arbejde med døden,
1
skyggesider, kroppen og skønhed, og hans værker er ofte konfrontatoriske.
4. Kunstner: Frau Isa
Hvor: Allegade 67
I sommeren 2021 dukkede dette farverige værk op på gavlen på
Allegade 67. Det er lavet af den østrigske grafiker og kunstner,
Frau Isa, og hendes grafiske baggrund fornægter sig ikke. Mærk
Byen skriver om Frau Isa, at hun bl.a. finder sin inspiration i planter,
retro modefotografier og farvetoner.
5. Kunstner: Astrid Gjesing
Hvor: Kamtjatka nær Via Univercity College
8
Bukket i neon står sætningen ”Jorden bærer dit aftryk” på muren
ved Kamtjatka. I disse klimabevidste tider er det svært ikke at
få øje på koblingen mellem kunstværket og jordens lidelser, når
neonlyset skinner i mørket. Astrid Gjesing arbejder gerne med
TIP | Bøger og film
kortere tekster i sin kunst og kalder det selv ”en art jysk haiku”.
Bøger:
Skulpturer og streetart i Horsens, 2017
Skulpturguide, 2024
Med tryk på HuskMitNavn, 2025
Blækhat, Sissel-Jo Gazan, 2017
Graffitihåndbogen, Eske T. Matthiesen, 2014
6. Kunstner: Bjørn Nørgaard
Hvor: Hjørnet af Smedegade og Farvergade
Værket ”Apokalypsens rytter (Helhesten Sleipner)” er skabt af
Bjørn Nørgaard mellem 1989-1992. I gamle dage foregik der
hestehandel i området omkring Smedegade, og skulpturen er
opført til minde om dette. Navnet peger i retning af både kristen
og nordisk mytologi og med sin store konkylieprydede sokkel, er
Apokalypsens rytter et bemærkelsesværdigt kunstværk.
Filmstriben.dk:
Exit through the gift shop (Om Banksy), 2010
Obey Giant (Om Shepard Fairey), 2017
7.+8. Kunstner: HuskMitNavn
Hvor: Søndergade 7
HuskMitNavn er en anonym dansk kunstner, som i 2024 i nattens
Vil du vide mere?
Nysgerrig på street art i Horsens?
Scan koden og se mere - der er
også malebogsark til børnene.
mulm og mørke opførte flere værker i det horsensianske bybillede. Du finder bl.a. hans kendte ballondyr i passagen gennem
Søndergade 7, hvor de skaber blikfang med deres klare farver og
legende udtryk.
30