Bladet nr. 4 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 35
ørdag d. 13. juli 1985 var verdens opmærksomhed rettet mod Wembley Stadium i
London. Her var scenen sat til koncertarrangementet Live Aid – et stort musikalsk
”sammenskudsgilde” med tidens største
navne og med et velgørende formål rettet mod fattigdom i Etiopien. En tilsvarende koncert blev afviklet simultant i Philadelphia med amerikanske musikere.
Godt 80.000 havde indløst billet til koncerten
på Wembley, og omkring 1,9 milliarder så med ved
skærmene. Selvom hele eventet blev en milepæl i musikhistorien, var der alligevel én optræden, der skilte sig
ud. Nemlig da Queen gik på scenen og spillede et medley over en håndfuld af deres slidstærke hits. I bandets
21 minutter på scenen blev verden vidne til en optræden, der var lige så tight som Freddie Mercurys jeans,
og hvor den flamboyante forsanger med selvsikkerhed
og karisma fastholdt publikum i sin hule hånd.
Det startede med Freddie ved klaveret til tonerne af
Bohemian Rhapsody og endte med en gamechanger
af en koncert, som skrev sig dybt ind i musikhistorien,
og løftede Freddie fra rockstjerne til levende legende.
han en helt anden person. Tilbageholdende, usikker og
drenget. Og de store kontraster sled på Freddie, helt til
livet lakkede mod enden.
For kort tid efter Live Aid fik Freddie konstateret HIV.
Og da sygdommen brød ud, gik det stærkt. Freddies liv
havde været fuld af fart og farve. Og da farverne sivede ud den 24. november 1991, mistede verden én af de
mest indflydelsesrige frontfigurer nogensinde.
L
Begyndelse på enden
Live Aid revitaliserede Queen på et kritisk tidspunkt,
hvor interne spændinger og rygter om opløsning af
bandet florerede. Queen var netop hjemvendt fra turné
med albummet The Works og gik nu fluks i studiet med
fornyet energi for at indspille det næste. Men noget var
galt med Freddie. Alle kunne mærke det, men ingen
nævnte det. Heller ikke Freddie selv.
Sådan var han. Derfor var det heller ikke tilfældigt,
at han indspillede sin egen version af det gamle hit The
Great Pretender af The Platters. Han kunne identificere
sig med titlen og selvbedraget i sangen.
- Queens sange, (...) kredser om
frygten for at miste og om
følelsen af at være indespærret.
Freddie Mercury var fanget i de
modsætninger, der formede
ham. Men musikken, teksterne
og scenelivet satte ham fri.
Øverst Freddie Mercury på et PR-foto fra 1975. Nederst bandet i
pressekittet til lanceringen af News Of The World 1977.
Fra Farrokh til Freddie
Historien om ikonet Freddie Mercury starter med drengen Farrokh Bulsara. Sådan blev Freddie navngivet af
sine indiske forældre, da han kom til verden på Zanzibar i 1946. Allerede som 8-årig blev han sendt på kostskole i Indien, hvor han forelskede sig i musik, med forbilleder som Elvis, Cliff Richard og senere Jimi Hendrix.
Han havde et tydeligt musikalsk talent, som han her
foldede ud i sit første band, The Hectics.
Når han greb mikrofonen eller satte sig ved klaveret,
var han uovervindelig og havde en indædt tro på egne
evner. Men på andre områder var han i underskud og
stærkt påvirket af at blive sendt væk fra forældrene
tidligt i livet. Han følte sig udstødt og mange af de indre
dæmoner, som han kæmpede med senere i livet, trak
tråde tilbage hertil. Noget man også kan ane i mange af
Freddie var homoseksuel i en tid, hvor man bestemt ikke
skiltede med det. Han kæmpede hele livet med at balancere to meget modsætningsfyldte personligheder
– en offentlig og en privat. Freddie var entertainer og
født til at stå på scenen og tryllebinde sit publikum med
et gigantisk overskud og nærvær. Men bag scenen var
35
