Bladet nr. 4 - Horsens Kommunes Bibliotekers magasin - Magasin - Side 42
Litteratur
Katte,
klassikere og
kvinderoller
Japansk litteratur åbner dørene for et
eksotisk, bizart og dragende univers,
vi på disse breddegrader i stigende
grad holder af at besøge. Vi ser
nærmere på et udvalg af nyere
titler på hylderne.
Af Thomas Behrmann & Rasmus Tågelund Riishøj, formidlere
| Foto: Pixabay
H
aruki Murakami. De fleste læsere kender
navnet på den populære japanske forfatter, som for længst har placeret sig solidt
på det danske bogmarked og i vores bevidsthed. Da han første gang udkom på
dansk i 1990´erne, blev vi via hans romaner inviteret
ind i en fascinerende og fremmed verden. På bunden
af en brønd, på jazzbar og gennem portaler til parallelverdner blev vi ført ind i japansk mentalitet og kom
tæt på kulturen. Ofte med en hemmelighedsfuld kat i
baggrunden.
Interessen for japansk litteratur er stor, og antallet
af oversatte udgivelser er kun blevet flere siden. Har
man lyst til at læse sig ind på livet af Japan, er der flere
tematikker og tendenser, der hitter for tiden.
Litteratur der skaber ro i sindet
Et andet eksempel er en af Japans i øjeblikket bedst
sælgende forfattere, Toshikazu Kawaguchis bøger om
den lille café, hvor man kan rejse i tid. Før kaffen bliver kold, hedder første bind, hvor vi bliver introduceret
til en særlig café godt gemt i en gyde i Tokyo. Her kan
man tage tilbage i tiden og f.eks. besøge en afdød ven,
hvis man følger et sæt særlige regler. Det vigtigste er at
vende tilbage til nutiden før kaffen bliver kold!
Serien placerer sig i en populær kategori kaldet
”Iyashikei”, hvilket betyder ”helende litteratur”. Genren rummer romaner, som har mentalt beroligende
egenskaber i kraft af et hjertevarmt plot, der maner til
ro, harmoni og eftertænksomhed. En genre, som tilbyder tryghed i en verden med krig og katastrofer og
står i kontrast til en kaosfyldt virkelighed. Ofte foregår
handlingen på en café, et møntvaskeri eller måske i en
døgnkiosk. Og sjældent uden en kat eller to.
Den magiske realisme
Genren, som Murakami slog sit navn fast indenfor, er
den magiske realisme, som er kendt for historier, hvor
handlingen er placeret i en umiddelbar genkendelig
hverdag. Men som genrebetegnelsen indikerer, er virkeligheden slået en anelse skæv. Murakamis seneste
Byen og dens usikre mure er et stjerneeksempel på,
hvordan virkelighed og fantasi blandes. Det er en fortælling om overgange, længsel og en søgen efter identitet i en by, hvor tiden er ophørt med at eksistere.
Fortid og fremtid
Kønsroller og klimakrisen fylder også meget i den japanske litteratur. Mange af fortællingerne handler
om, hvordan vi skal forvalte vores liv nu og i en usikker
fremtid. I Døgnkioskmennesket (Sayaka Murata), Fabrikken (Hiroko Oyamada) og Dagbog fra et tomrum
42